Brandstationsleder Gunnar Melchiorsen - Foto: René Lind Gammelmark

Den 30. december kl. 13 var der Nytårsparole på brandstationen i Grindsted. Samtidig blev årets brandmand m/k 2023 kåret.

Her blev der gjort status på året der er gået.

Brandstationsleder Gunnar Melchiorsen bød velkommen til nytårsparolen hvor brandmændene, Politiet, det frivillige beredskab under TrekantBrand, tidligere brandmænd, venner af huset mv. deltog.

 

Der er 21 deltidsbrandmænd m/k ansat på brandstationen i Grindsted.

Anders Bech der tidligere var brandmand og holdleder er stoppet og Mads Dormann Frandsen er startet som ny brandmand. Kasper Eskildsen er nyudnævnt holdleder.

Det kan være svært at få brandmænd m/k , og i Grindsted er vi heldige, for vi har 3 mand stående i vores jobbank.

Vi er meget spændt for i dagtimerne, for mange er jo på arbejde. Men til trods for det, så gør i brandmænd  m/k en stor indsats for at vi kan komme afsted med vores køretøjer. I er fantastiske at arbejde sammen med.   En af vores brandmænd har lige skiftet arbejde, og da han fortæller sin nye arbejdsgiver at han er deltidsbrandmand får han at vide at han gerne må tage til brand i arbejdstiden. Arbejdsgiveren har den indstilling at det er en samfundskritisk opgave brandvæsenet udfører, og at han ikke bliver trukket i løn for den tid han er væk fortalte Gunnar Melchiorsen.

I Gunnars tale roste han de deltidsbrandmændene for deres indsats, og deres vilje til at hjælpe til for at få tingene til at fungere. Gunnar var også glad for det gode samarbejde med Politiet, både når brandmændene kom kørende ud på stationen når de blev kaldt ud, og når brandmændene var på opgave.

Han nævnte også Hans Jørgen Kühl der hjælper til som “vicevært” med forskellige opgaver hver morgen – hvor han ser om alt er som det skal være.

 

 

Brandvæsenet deltog også i Juleoptoget i Grindsted

I år blev traditionen med juleoptog i Grindsted genoptaget, og her var brandvæsenet også med. Stigebilen var blevet pyntet flot op, og der er kommet meget positiv respons og tilbagemeldingen på deltagelsen. Det er helt sikkert vi skal med til juleoptoget næste år – og jeg håber i brandmænd m/k også vil støtte op omkring dette sagde Gunnar Melchiorsen.

 

Ny autosprøjte

Den 29. marts 2023 blev nøglerne til den nye Scania Autosprøjte MR-1 officielt overdraget til brandmændene m/k i Grindsted. Det er et fantastisk køretøj, helt nyt med helt nyt udstyr på. Der var mange ting der skulle læres, og nye måder at gøre nogen ting på. Det har i været gode til , og i har været gode til hurtigt at blive uddannet til det nye køretøj, så vi kunne få den i drift.

Den 13. november fik opgraderet vores drejestige (stigebil red.). Der kom nye stafferinger på, nærmest halvdelen af det materiel der er på bilen er nyt. Der er kommet springpuder, redningssav og meget andet nyt. Det er sket fordi TrekantBrand ønsker at alle deres drejestiger er ens – så uanset hvilken station stigen kommer fra, så ved man at man har det samme materiale at arbejde med.

Grindsteds nye Scania autosprøjte – Foto: René Lind Gammelmark
Nytårsparole hos Falck på brandstationen
Foto: René Lind Gammelmark

 

 

Antal udkald i 2023

Der har været 98 udkald indtil nu – og udkaldene fordeler sig således:

1 diverse udkald (fejl)

5 brand i køretøjer

6 naturbrande

11 færdselsuheld og redninger

12 forureninger

12 assistancer – fordelt ud på forskellige køretøjer

20 bygningsbrande – en stigning på 5

31 ABA alarmer – heraf var der faktisk nogen af alarmerne der var brand

 

Hvad skal der ske i 2024:

 

Nye pagere og nyt udkaldesystem

I 2024 skal vi have nye pagere og et nyt udkaldesystem . Der skal gives retursvar, så vagtcentralen kan se hvem der er på vej, for på den måde at kunne rekvirere ekstra folk – assistance fra andre stationer

 

Ny tankvogn

Sidst på året i 2024 skal vi efter planen have en ny tankvogn på brandstationen i Grindsted forklarer Gunnar Melchiorsen.

 

Gunnar Melchiorsen bad også brandmændene m/k om at sige tak til deres familie, for det betyder meget at familierne også støtter op om deltidsbrandmændene, ellers ville det ikke kunne lade sig gøre have sådan et arbejde.

 

Martin Jensen, områdeleder for Falck Brand i Trekantbrand og Vejle Brandvæsen holdt også tale, ligesom Politikommissær Brian Kristiansen fra Nærpolitistationen holdt tale.

 

Sidste punkt på programmet inden spisning var kåring af årets brandmand m/k 2023.

Thomas De Fries Hansen fortalte om årets brandmand m/k:

Årets brandmand er en god tradition vi har her i Grindsted. Der er kommet mange forslag, og om mange forskellige emner. Det tyder på at mange gør det godt.

Årets brandmand er ikke så gammel i gårde, men har stadig formået at vinde respekt på den måde som personen agerer på. Personen har meget gåpåmod, kombineret med en rigtig god situationsforståelse og fornemmelse for det. Der er åbenhed omkring den plads man har i forbindelse med opgaverne.

Det kan f.eks. være når man kommer fra en travl hverdag, til kæderedning, og man spørger sin makker om “hvordan er det nu lige vi gør det her” på en stille og rolig måde. Det sker uden at flyve op og sige jeg kan ikke huske det her.  På den måde får personen besked på at det er sådan her vi gør det. Det er ikke fordi man er faglig uforberedt eller dårlig eller noget. Kæderedning er ikke noget at det man lærer allermest om når man er på skole. Så der er det godt at have nogle kolleger man kan spørge og benytte sig af.  Man spørger nok mere af faglig stolthed, for at kunne udføre opgaven bedst mulig for den person man er ude for at hjælpe.

Det ser man også når vagtholdet en gang om ugen er inde for at udføre vedligehold på køretøjerne. Her er personen heller ikke bleg for at spørge om hvordan er det nu lige denne her skal bruges. Personen siger jeg kan ikke lige huske det her, eller der er måske lige nogle ting jeg gerne lige vil have frisket op. Det er super fint at man tør det konstaterer Thomas, det viser også at vi har en forstående atmosfære her på brandstationen.

Personen er også meget fleksibel. Årets brandmand sætter også det sociale i højsæde, og vi skal bidrage til at vi alle har det godt. Der stod måske lige kage fordi vi skal være her sammen. Eller skal vi lige mødes en halv time før, så vi lige kan tale sammen inden vi skal i gang. Alt kan blive drøftet. Personen er meget kraftig med til at skabe et frirum.

Jeg vil gerne se årets brandmand her oppe foran sagde Thomas De Fries Hansen, Rikke vil du lige komme her op. Rikke udbrød “What the Fuck” hun var helt vildt meget overrasket, hvilket man tydeligt kunne se på hendes ansigtsudtryk.  Med klapsalver kom hun op til Thomas hvor hun fik overrakt trofæet og en gave.

Jeg vil gerne sige tak, jeg føler mig stadig lidt som den nye brandmand udtalte Rikke Jørgensen. Jeg er glad for at høre at man godt må være viden begærlig, og jeg har følt mig godt taget i mod lige fra dengang jeg startede her. Hun har været i gang i ca. 2½ som brandmand, og til april er det 2 år siden hun blev færdig med uddannelsen.

 

Nytårsparole hos Falck på brandstationen
Det var en noget overrasket Rikke Jørgensen der blev kaldt op – Foto: René Lind Gammelmark
Nytårsparole hos Falck på brandstationen
Thomas De Fries Hansen her sammen med Rikke Jørgensen der blev kåret som årets brandmand m/k 2023 – Foto: René Lind Gammelmark
Nytårsparole hos Falck på brandstationen
Thomas De Fries Hansen her sammen med Rikke Jørgensen der blev kåret som årets brandmand m/k 2023 – Foto: René Lind Gammelmark
Nytårsparole hos Falck på brandstationen
Foto: René Lind Gammelmark
Nytårsparole hos Falck på brandstationen
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Politikommisær Brian Kristiansen – Foto: René Lind Gammelmark
Martin Jensen – Falck – Foto: René Lind Gammelmark
Brandstationsleder Gunnar Melchiorsen – Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.